Det kan tage mange år at lære sine egne grænser at kende. Vi kender sikkert alle sammen til situationer i ungdomsårene, hvor vi gjorde noget, som vi bagefter ikke havde det alt for godt med…! Det er jo helt normalt. Det paradoksale er jo, at vi i mange tilfælde først lærer vores grænser at kende, når der er nogen, der træder ind over dem. I et helt liv kan vi da også tåle en rimelig mængde af grænseoverskridende oplevelser.
Man kan dog også være uheldig. Man kan have en barndom, hvor andre mennesker konstant og vedvarende overskrider ens grænser. Man kan også selv komme til at sætte sig i en livssituation, hvor man faktisk lader andre træde ind over sine grænser så ofte, at man slet ikke lægger mærke til det. Og så bliver kvoten af, hvad man kan tåle, hurtigt opbrugt. Hver gang vi oplever, at vores grænser ikke respekteres, sker der nemlig det, at vores selvværd falder. Og det dårlige selvværd gør det som sagt rigtigt svært at passe godt på sig selv.
Vi ønsker alle at blive elsket betingelsesløst – uanset for hvad vi er og hvem vi er. Sådan er det med børn – men så sandelig også med voksne.
Gennem samtaler med en psykolog, kan man blive langt klogere på sig selv og ikke mindst sine grænser. Og man kan faktisk øve sig i at sætte grænser for sig selv og formidle disse grænser til andre. Du kan faktisk lære at sige kærligt ”nej”, uden nogen kommer til skade! Jo bedre du bliver til at formidle dine grænser til andre mennesker, jo mere tilfredsstillende og ukompliceret bliver dine forhold til andre mennesker. Ved at gøre det mere klart for dig, hvad der gør dig mere glad og sprudlende, samt hvad der gør dig træt og trist, vil du også opleve et langt større nærvær i din hverdag.
