YourDomain.Com © 2006 

Krise og sorg
 
Det er svært at miste… Den dybe sorg kan være svær at håndtere; uanset om man har mistet nogen grundet et dødsfald eller måske pga. et afbrudt parforhold. Det er rigtigt svært, når livet giver modstand og blå mærker.
 
Måske er du ked af det, fordi nogen, du holder af, er alvorligt syge; måske der er sket noget meget voldsomt og ubehageligt for dig selv eller nogen, du holder af.
 
Det kan være svært at forstå sig selv og andre, når man er midt i en krise. Man har måske modbydelige og uforsonlige tanker; man føler sig svigtet, føler måske man selv har svigtet. Har svært ved at tilgive andre og sig selv. Det er store følelser - nogen gange for store for selv de bedste venner. Nogen oplever, at de ikke bliver forstået. Venner og familie forstår ikke, hvad man fortæller dem. Måske de hurtigt siger: “sådan er det jo for mange andre også” eller “husk at du stadig har dit gode helbred”. Det er bare slet ikke det, man har brug for.
 
Der er muligheder i krise. Det ved de fleste af os godt. Når man er kommet ud på den anden side, oplever mange, at de har udviklet nye sider af sig selv, som de påskønner og tager med sig resten af livet. Men det tager tid at komme gennem sorgen og krisen. For nogen kan det tage mange år. Der kan dukke mange andre ting om – som ikke nødvendigvis handler om det konkrete tab eller den udløsende krise – men som også fylder meget.
 
Psykologen kan hjælpe med råd og et lyttende og forstående øre. Når man er gennem så svære ting, kan det også være betryggende, at man har et vidne til sin rejse gennem sorgen og krisen.
 
Læs case her.

    

    

Coaching og udvikling »

Stress »

Angst »

Familie »

Parforhold »

Skilsmisse »

Unge »

Selvværd »

Krise og sorg »

Workshops »

Tinas blog »

Terapiform »

Links »

 
Cand. psych. Tina la Cour
 
Grønnegade 30-32, 2. sal - 5000 Odense C
Tlf. 26252425 - Mail: tina@lacour.dk