Da jeg mødes med Maria alene, fortæller hun, at hun har haft det svært i et års tid. Hun har i lang tid følt sig forkert, men efter at hendes veninde og hende er gledet fra hinanden, er det hele blevet for tungt og trist. Hun afslører, at hun er begyndt at skære i sig selv – og at hun flere gange har overvejet selvmord.
Maria føler, at hendes forældre ikke forstår hende. Hun vil heller ikke bekymre dem, så hun holder sine tanker for sig selv.
Jeg aftaler med Maria, at vi tager en snak med hendes forældre. Jeg skal nok hjælpe hende med at få sagt de ting til hendes forældre, som hun er bange for, de vil misforstå eller blive vrede på hende over. Og samtalen med forældrene går også langt bedre, end Maria forventer. Især Marias mor er meget opmærksom på, hvad Maria har brug for fra hende. Hun lover Maria, at være bedre til at lytte til hende.
Derudover fortsætter jeg med at tale med Maria nogle gange – for at Maria forstår de følelser, som giver hende lyst til at skære i sig selv; og for at Maria finder ud af, hvad hun hellere skal gøre, når disse følelser overvælder hende…
