Velkommen

Velkommen til min hjemmeside


Stort set alle mennesker kommer på et tidspunkt i en situation, som er svær at håndtere. Der kan være tale om kriser, der er udløst af sygdom, problemer i familien, problemer på arbejdet eller i skolen…

Det kan også være, man lever sit liv på en måde, som man har været ked af i nogen tid. Man trænger til at ændre nogle ting i sit liv. Den måde man er på sammen med vennerne…med ægtefællen….med børnene….med kollegerne. Man trives ganske simpelt ikke med den hverdag, man har – eller med den måde man er på.


Nogen gange kan venner og familie være tilstrækkelig hjælp og støtte, når man ikke har det godt. Men i andre tilfælde kan det være for svært at tale med dem, der kender en godt.


Måske føler man sig ikke helt forstået…


Måske er det svært at forklare, hvordan man har det…


Måske er det for skamfuldt at være ærlig overfor dem, man kender så godt…


Måske kan jeg være det menneske, der kan være med til at forstå og opklare nogle ting sammen med dig. Sammen kan vi identificere nogle af de mønstre og ideer, du har om dig selv og dit liv. Måske de tidligere har været hjælpsomme; men nu trænger du til forandring.


Kontakt mig via telefon eller mail – og lad os se, om jeg kan være den person, du har brug for lige nu. Jeg har klinik hos Psykologerne-Fyn i centrum af Odense – på gågaden.


Tina la Cour


Ventetid (1-10-2023):


Ventetiden for opstart af nye forløb er ca 12 måneder.

Du kan søge anden behandler via forsiden på sundhed.dk - her kan man også se ventetiderne på de respektive psykologer i byen.


Tidsbestilling:


Som supplement til at sende sms eller e-mail, er det nu også muligt at booke tider online. Tilbuddet gælder kun dem, der allerede er i gang med forløb hos mig.


https://booking.ClinicCare.dk/gmt/book_step1.aspx?SiteID=66700


Desværre er der sjældent ledige tider i min kalender; og de få ledige tider der er, forsvinder hurtigt.